Gå til hovedindhold

Opstart i vuggestue

I Ved Vejen gør vi vores bedste for at du og dit barn skal opleve den bedste start på livet i vores børnehus, og vi ved at du er altafgørende for at dette skal lykkedes for os at give dit barn den bedste start på vuggestuelivet.

Indhold

    En god start er vigtig og det er vores erfaring, at barnet hurtigst føler sig tryg, når forældrene selv er trygge og tager sig tid til at hjælpe barnet "på vej".

    Vi holder et opstartsmøde, hvor I taler med kontaktpædagogen på jeres kommende stue.

    Emnerne vil være:

    • Barnets rytme og vaner hjemmefra, kost, søvn, og andre vigtige informationer fra jer
    • Indkøring
    • Forventningsafstemning

    En god indkøring kan tage fra få dage til flere uger, og aftales imellem jer som forældre og barnets kontaktpædagog.

    Det er meget individuelt, hvordan børn reagerer, men en gennemsnitlig indkøring i vuggestue kan se således ud:
    De første dage skal du regne med at være her sammen med dit barn, og alt efter hvordan barnet reagerer, vil vi aftale, at barnet er her alene i kort tid - som trappes op over et par uger.
    Et børnehavebarn kan ofte klare en kortere indkøring, men det er stadig forskelligt fra barn til barn.

    Vi håber, at I løbende vil komme til os med spørgsmål og hvis der er noget i undrer jer over. I kan altid bede om en samtale ved behov. Vi sætter stor pris på den daglige kontakt, som handler om jeres barn.

    Det er vigtigt, at I opretter jer på Aula, som er vores fælles kommunikationsplatform.
    Se vejledning under separat menupunkt.

    Velkommen til jeres familie - vi ser frem til at lære jer at kende og at være sammen med jer og jeres barn.