Madpolitik
I Albertslund kommune får alle børn i daginstitutioner mad, det har de gjort i over 30 år, og det har vi meget fine erfaringer med.
Gennem en årrække har maden tillige været økologisk og det er den fremdeles.
Det at spise sammen synes vi er værdifuldt. Det giver mulighed for samvær, samtale og historier.
Samtidig har vi mulighed for at stifte bekendtskab med mad vi måske ikke kender så godt. Det at se sin ven sige "uhm" til noget man måske ikke selv kender så godt er vældig befordrende for at turde prøve noget nyt.
Vores madmødre er rigtig gode til at lave indbydende mad og til at variere dansk traditionel kost med strejf fra hele verden.
Læs mere om Ved Vejens kostpolitik der er udarbejdet af forældre og personale, under punktet køkken Kostpolitik for Børnehuset Ved Vejen.